Rigtig mange mennesker har helt sikkert prøvet, hvor frustrerende det kan være, når tilberedning af kødet ikke sidder lige i skabet. Kvalitet, sundhed og gourmet er noget af de kerneord, man bruger til at beskrive nutidens madtrends, men det kan være svært at opnå den samme gode kvalitet hver gang. Der findes heldigvis en løsning.
En investering
Flere og flere danske forbrugere investerer i sous vide, der tilbereder kødet til perfektion hver gang. Sous Vide er fransk og betyder, at noget er under vakuum, og det er lige præcist sådan denne tilberedningsmetode fungerer.
Sous Vide benyttes selvfølgelig af rigtig mange professionelle kokke og restauranter, men den er også et oplagt produkt til den almindelige dansker, der gerne vil have velsmagende mad. Det er på mange måder en universal maskine, der fungerer til utallige retter med forskellige slags kød. Den kan endda også benyttes til, at tilberede grøntsager og fisk. Førhen har disse maskiner kostet rigtig mange penge, hvilket også var grunden til, at der kun var et marked for professionelle, men nu koster den helt ned til 1000 kroner, og markedet er derfor blevet meget større. Statistikker viser, at markedet for dette produkt blev vurderet til omkring $180 millioner i 2017, og man forventer, at den værdi stiger til $1,28 milliarder i år 2023. Der er altså et stort potentiale.
Grunden til at populariteten stiger kan, ifølge nogle af landets førende trendbureauer, spejle sig i de aktuelle trends, som man ser i samfundet. Lige nu er teknologi en meget stor del af vores hverdag, og det gælder også vores køkkengrej, hvor elektronikken igen og igen finder dens vej ind i vores køkkenskabe. Økonomien er også afgørende for madtrends. I vækstperioder ser man, at der fokuseres på det eksotiske og anderledes, mens der i kriseperioder fokuseres på det lokale og det man kender. Når flere og flere investerer i denne maskine, så kan det have noget, at gøre med, at vi har et personligt og et økonomisk overskud til at afprøve nye ting. Derudover er det også tiltalende for eksempelvis børnefamilier, at det simplificerer aftensmaden og gør hverdagen en smule lettere.