København er efterhånden en metropol med adresse for mange store hjemlige såvel som udenlandske firmaer. Det er ligeledes et knudepunkt for rejsende i Norden, der skal videre ud i Europa. Københavns Lufthavn håndterer op mod 30 millioner rejsende hvert år og en del af dem er tilrejsende forretningsfolk med møder og konferencer i hovedstaden. Er du en af dem, så lad dig inspirere af byen, når du engang har slået vejen forbi.
Gå all in på komfort eller hold det på budget
At finde et hotel i København er fysisk set ganske enkelt. Der er et væld af forskellige logi-muligheder, som alle ligger indenfor overskuelig rækkevidde af både lufthavnen eller hovedbanegården. Sværere er det nok bare at bestemme sig for, hvilket hotel man ønsker at bo på. Du kan gå all in med ophold på det kendte og næsten royale Hotel D’Angleterre eller prøve luksussen af på det spritnye og ekstremt smukke Villa Copenhagen, som har til huse i Københavns gamle posthus-bygning lige ved siden Hovedbanegården. Er man på lavbudget ville man kunne finde mange billige løsninger i de små sidegader til Istedgade, ligeledes tæt på banegården.
Spring konference-maden over og spis i byen
Hvis muligheden foreligger, og der er tid i programmet, bør man gøre sig selv den tjeneste at spise en dag i byen. Om det så er frokosten eller aftensmåltidet, så byder København ind med ekstremt mange alternative gourmet-løsninger lige fra det franske, italienske, spanske, indonesiske, vietnamesiske, amerikanske, danske, svenske, tyske, koreanske, jødiske eller pakistanske køkken. Samt mange mange flere, og et hav af fusionskøkkener, som du måske aldrig har oplevet før.