Jagten på kandidater til syddansk iværksætterpris er begyndt

05-09-13 08:32

Iværksætterprisen EER2013 er indstiftet i anledning af, at regionen som den første danske region nogensinde er udnævnt til Europæisk Iværksætterregion. EER2013 står for European Entrepreneurial Region 2013.

Derfor sættes jagten nu ind på stærke kandidater blandt iværksættere og mindre virksomheder. De skal have succes på det internationale marked inden for regionens prioriterede styrkeområder:

  • energieffektivisering og offshore
  • sundheds- og velfærdsteknologi
  • design
  • turisme.

Du kan nominere indtil den 18. september på www.eer2013.dk.

Vinderen bliver fundet på GO' GLOBAL DAY den 18. november, som er en del af Danmarks vækst og iværksætteruge, UGE47.

Vinderen modtager en privat sponsoreret præmie til en værdi af 100.000 kr., der støtter vinderens virksomhed i at opnå yderligere succes på det internationale marked.

Læs mere om iværksætterprisen

 

 


Klik her for at gå tilbage til forrige side