København er en spirende by, og der dukker konstant nye forretninger op, som forsøger at udmærke sig. Dette gør sig naturligvis også gældende inden for hotelbranchen, hvor der inden for de næste par år estimeres, at antallet af hotelværelser i København kommer at stige en hel del. Der er planer for, hvordan hotelbranchen skal udvikle sig, og dette vil vi forsøge at sætte fokus på her.
Store planer for hotelindustrien
Der er i skrivende stund rig med muligheder, hvis man ønsker at tage på hotel i København, for i Storkøbenhavn er der mere end 20.000 hotelværelser. Hvis diverse fremtidige planer bliver realiseret, så kommer der mindst 8000 nye inden for en kort årrække. Dette skyldes renoveringen af allerede eksisterende hoteller samt, at nye hoteller bygges.
Et af de største byggerier, der var en del af planen, er CabInn ved Fisketorvet. Dette hotel rummer ikke færre end 1200 værelser, hvorved det er blevet Danmarks største hotel. Dette er et lavprishotel inden for CabInn-kæden, der allerede har andre lokaliteter i Danmark.
Forsinkelser og fremtidige planer
Efter store forsinkelser fik København i 2019 også sit første Moxy Hotel. Dette hotel er beliggende på Sydhavnen og indeholder mere end 200 værelser.
Det er dog ikke kun nye hoteller, der kommer til, for allerede eksisterende hoteller renoverer også. Et eksempel på dette er Guldsmeden Hotel, der i 2019 åbnede sit sjette hotel i den danske hovedstad. Et andet eksempel er Hotel Ottilia, der er beliggende i Carlsberg-byen, og som har mere end 150 værelser.
I 2021 er der planer om et lufthavnshotel, men det er i skrivende stund usikkert, om denne plan kommer til at holde.